fbpx
11. december 2020

Alletiders afløbshistorie får et nyt kapitel

Af: Michael Degn

Der er udgivet en ny afløbsstandard, som bliver en del af Bygningsreglementet fra årsskiftet. Det er første opdatering siden 2009, og installationsmedierne guider dig her til de mest relevante dele af standarden.

Engang var det ’natmændene’, der stod for det beskidte arbejde med at tømme latrinerne i landets byer. Koleraepidemien i midten af 1800-tallet fik dog sat skub i kloakeringsarbejdet, og omkring år 1900 kom de første betingelser og retningslinjer for afløb og kloakering. Nu er der skrevet et nyt kapitel i den lange række af ændringer af det, der siden kom til at hedde DS 432 Afløbsinstallationer. Den blev udgivet 14. juli i sommer og bliver fra årsskiftet retningsgivende niveau i BR18.

– Standarden angiver minimumsniveauet at gøre tingene på. Hvis du ikke følger den, så skal du dokumentere, at du gør det lige så godt eller bedre, siger Birger T. Christiansen, teknisk konsulent i TEKNIQ Arbejdsgiverne.

– Standarden angiver minimumsniveauet at gøre tingene på, forklarer Birger T. Christiansen, der er teknisk konsulent i TEKNIQ Arbejdsgiverne.

Standarden er relevant for både vvs’ere og kloakmestre, som alle beskæftiger sig med afløb. Særligt er det værd at bemærke kravene til afløb fra lavtskyllende toiletter på fire liter, da standarden fortsat tager udgangspunkt i fuldskyllende toiletter på seks til ti liter.

– Mange glemmer at kigge på, om de oprindelige installationer kan klare at få mindre vand. Da danske afløbssystemer bygger på gravitation, kan installation af mange lavtskyllende toiletter medføre at afløbet lynhurtigt stopper til på grund af for lidt vandgennemløb, siger Birger T. Christiansen.

Af samme grund er anbefalingerne til afløb fra disse gjort tydeligere i den nye standard. Det betyder blandt andet, at man i enkeltboliger ikke må have mere end 25 meter fra wc’et til en ledning fra andre boliger.

– Hvor man tidligere sagde, at man skulle have spildevand tilført fra tre huse, er det nu nok fra to huse, siger Birger T. Christiansen.

Forskelle og ligheder med Europa
Den nye DS 432 er en ren dansk standard. Det skyldes, at standarden i Danmark omfatter alle ledninger inden for skel, mens man i Europa har standarder for det, der er inde i huset, og det, der er uden for huset.

– Den danske standard dækker hele ledningen fra udløb til skel, og derfor kan de europæiske standarder ikke direkte anvendes, siger Birger T. Christiansen.

DS 432 er dog alligevel tilpasset strukturen for europæiske standarders opbygning. Det betyder blandt andet, at det er forsøgt at opdele afsnittene efter komponenternes normale anvendelse – enten inde i huset eller udenfor huset.

– Man kan sige, at standarden er blevet standardiseret, så den bruger samme systematik som EU-standarderne, siger Birger T. Christiansen.

Og uanset om den konkrete komponent primært bliver brugt udendørs eller indendørs – eksempelvis et højvandslukke eller en rottespærre – så er de nærmere regler kun beskrevet under det ene afsnit men gælder generelt, påpeger han.

Derudover er afsnittet om reparation ændret, så den nye del skal opfylde de gældende bestemmelser med passende overgangsstykke til det eksisterende – dog skal dette ikke tilpasses nye regler. Det betyder eksempelvis, at der ved en sammenfaldet afløbsledning ikke skal etableres andet ledningsfald end det oprindelige.

En anden ændring i den nye standard er, at en vandlås nu er et lugtlukke med vand.

– Det er et udtryk for, at lugten også skal kunne holdes ude, hvis man for eksempel har et afløb, der ikke bliver brugt så tit, og dermed risikerer at tørre ud, siger Birger T. Christiansen.

Om DS 432
Standarden gælder for nye installationer og for ændringer i eksisterende installationer, herunder flytning og udskiftning af materialer og komponenter. Hvor omfanget og helheden af installationen bevares, gælder standarden alene for de dele af installationen, der ændres.
Standarden anbefales ligeledes fulgt i forbindelse med reparationer.
Kravene og anvisningerne i kapitlerne 5-11 omfatter afløbsinstallationer, som de traditionelt udføres i Danmark. Der er tale om gravitationssystemer, hvor begrænsning af tryksvingninger sker ved lufttilførsel gennem de vandførende ledninger, for eksempel fra udluftninger.
Kilde: Dansk Standard