BMS bliver forhåbentlig et lovkrav

Lige da hele Danmark var på vej på sommerferie, sendte Transport-, Bygnings- og Boligministeriet en ændring af byggeloven i høring. Om timingen var en tilfældighed, ved jeg ikke, men uanset sommerferieplaner ved jeg, at mange har ønsket at bidrage konstruktivt til forslaget, der kan få stor indflydelse på Danmarks CO2-udledning.

Ændringerne sker som følge af EPBD-direktivet (Energy Performance in Building Directive), som blev vedtaget sidste år i EU og altså er gældende for alle EU-medlemslande. Den danske kommissær Bendt Bendtsen var primus motor bag dette direktiv, og han lagde meget tid og energi i arbejdet med at skabe opbakning i de europæiske lande.

Krav med potentiale

Som dansk elinstallatør bør man følge nøje med i formuleringerne af kravene om BMS i visse bygninger og kravet om etablering af el-ladestandere i visse større bygninger.

Som ofte med lovtekster kan krav forekomme lidt diffuse. Entreprenørbranchen er som bekendt en ”compliance-branche”, hvor krav skal være tydelige, ufravigelige og altid beskrevet uden mulighed for fortolkning eller ”misfortolkning”. Så for os, der arbejder i branchen, kan det være en udfordring eller mulighed – afhængig af ambitioner.

Derfor har jeg ligesom mange andre givet et høringssvar, der opfordrer til meget skarpe formuleringer, der ikke efterlader nogen tvivl eller mulighed for fortolkning. I det forslag, der er sendt i høring, står der blandt andet, at kravet om BMS kan fraviges, hvis det ikke er økonomisk rentabelt – men hvordan regner man det ud? Over hvor mange år skal tilbagebetalingen vurderes? Kan effektivitet i forhold til bedre indeklima medregnes? Og hvem træffer egentlig beslutningen? Og hvad er sanktionerne, hvis man har vurderet forkert?

Der er mange lande, som vil opleve kravet om BMS i større bygninger (som ikke anvendes til beboelse) langt mere udfordrende end os herhjemme. I Danmark er der allerede BMS i alle større bygninger, som det beskrives i bygningsdirektivet. Men faktum er desværre, at det langt fra er alle BMS-systemer, som fungerer eller anvendes optimalt.

Derfor burde beslutningstagerne i Folketinget og ministeriet benytte lejligheden til at præcisere og stramme kravene, så det specificeres, at der skal installeres sammenhængende systemer. Ikke nødvendigvis store systemer med integreret lys, brand og adgangskontrol, men en samlet klimastyring, hvor det utvetydigt kræves, at man ikke har ét system til ventilation, ét system til varme og ét yderligere system til køl. Det burde allerede i dag være åbenlyst, at det ikke kan accepteres, men desværre ses det ofte i dansk byggeri.

Jeg håber, at Transport-, Bygnings- og Boligministeriet lytter til de mange høringssvar, der er kommet ind, på trods af at høringsperioden lå i sommerferien, og nu udnytter muligheden til at specificere kravene tydeligt. Dette vil være en vigtig brik, hvis vi skal nå den nye regerings mål om 70 procent reduktion af CO2, da både byggeri og trafik jo som bekendt står for en meget stor andel af Danmarks samlede CO2-udslip.