fbpx
11. marts 2021

Vigtige data fra målere er gemt væk

Af: Michael Degn

Forbrugsdata ligger gemt bag lås og logins, hvor hverken kunder eller virksomheder kan udnytte potentialet. Et nyt forsøgsprojekt skal sparke døren ind og sende udviklingen i den rigtige retning.

”Dit vandforbrug er 20 procent højere end andre lignende ejendomme. Du bør tilkalde din vvs-installatør for at få set dine installationer efter”.

Sådan en besked er ikke helt urealistisk at få tilsendt, hvis forbrugsdata blev sat ordentligt i spil. Problemet er bare, at det ikke sker. I stedet ligger data gemt godt og grundigt væk i et sindrigt system af forskellige adgange og regler på tværs af landets mange forsyningsselskaber. Og det er ikke rimeligt, da det er folks egne forbrugsdata, som burde være frit tilgængelige. Sådan lyder det fra Energidata, som lever af at analysere data for kunderne med henblik på at reducere el-, vand- og varmeregningen.

– Når man kan lave energispareordninger med tilskud til nye vinduer, så tænker jeg også, at man kunne lave en ordning, der stiller data til rådighed. I mine øjne er det den nye energispareordning, siger Martin Gordon Andersen, der er distriktschef i Energidata.

Særligt på vand- og varmeområdet er det i dag svært at få de nødvendige data stillet hurtigt nok til rådighed, hvis det vel at mærke overhovedet kan lade sig gøre. Der er ikke en ensartethed, som sikrer, at landets mange forsyningsselskaber skal stille data til rådighed for kunder og eksempelvis installatører. Det giver en stopklods i et system, som burde kunne komme den enkelte forbruger til gode og give mere omsætning hos installationsvirksomhederne, hvis de kunne dyrke forretningsområdet.

– Når man kan se, at der er problemer med en bygning, så skal ejeren have en besked med et bud på, hvad der kan gøres ved det. Det kunne være en opfordring til at kontakte den lokale vvs’er. Det kunne også være interessant, hvis data kunne sige noget om, hvad der kan svare sig økonomisk. Eksempelvis hvis du får at vide, at din bolig bruger 4.000 kroner mere i strøm end andre sammenlignelige boliger, siger Martin Gordon Andersen.

Egne målinger koster
Når data ikke er frit tilgængeligt, så må virksomhederne selv skabe deres egne data. Det gør man hos teknikentreprenøren Wicotec Kirkebjerg, der blandt andet laver energioptimering for mange store virksomheder. Alligevel lægger afdelingsdirektøren ikke skjul på, at det ville være en hjælp at få mere data stillet til rådighed.

– Ligesom man har god adgang til ejendomsoplysninger, ville det være rart at have lige så god adgang til forsyningsselskabernes data, siger Michael Landsgaard, der er afdelingsdirektør for service & FM hos Wicotec Kirkebjerg.

Han tror stadig, at der vil være behov for at lave egne målinger for at finde frem til de konkrete løsninger ude hos kunderne. Men fri forbrugsdata ville give et langt bedre overblik og mulighed for at være på forkant i forhold til kundernes behov.

– For os ville nemmere adgang til data betyde meget for vores fjernvarmekunder, som vi hjælper med at optimere deres anlæg. Hvis vi nemt kunne se, at de har en dårlig afkøling, så kunne vi kontakte kunderne og oplyse dem om, hvor meget de kunne spare på forbruget. Der er meget mere at hente, end de fleste er klar over, siger Michael Landsgaard.

I det hele taget kan data bruges som spydspids til at få nye opgaver i hus ved at analysere nøgletal på virksomhedernes forbrug. I dag er den øvelse praktisk talt umulig, da virksomheden i givet fald skulle gå rundt og ”stemme dørklokker”, som direktøren formulerer det. Fri data er i det spil de lavthængende frugter, men det kræver en nøgle til låsen, hvis de skal plukkes.

– Der er et problem med monopol på data, som jeg ser det. Forsyningsselskaberne ejer data, men det er egentlig ikke rimeligt, når det er kundernes egne. Derudover kunne man godt ønske sig dataene var samlet ét sted i stedet for at ligge i forskellige ”siloer”, siger Michael Landsgaard.

Politisk vilje
Hovedstadens Forsyningsselskab (HOFOR) viser faktisk selv vejen til, hvordan målernes data kan skabe forretning. Det sker gennem et såkaldt Forsynometer, der kan hjælpe bygningsejerne med at overvåge og optimere deres energiforbrug. Systemet giver blandt andet besked med det samme ved forhøjet energiforbrug og alarmerer ved for lav afkøling. Problemet er bare, at det kræver flere abonnementer og oprettelsesgebyrer på tusinder af kroner, før man har den fulde indsigt i sine egne data.

– Eftersom målerne i dag ikke er konkurrenceudsatte, har forsyningsselskaberne dermed fået en mulighed for at udnytte data, som andre virksomheder i dag ikke har adgang til, lyder det blandt andet i rapporten ”Slip data fri – afdækning af data for el, vand og varme”, som TEKNIQ Arbejdsgiverne netop har fået udarbejdet.

Og det er ikke kun installationsbranchen, der kigger langt efter fritflydende målerdata. På Christiansborg konkluderede Rigsrevisionen i sin beretning om åbne data i 2019, at ”Danmark på verdensplan er førende i offentlig digitalisering, men Danmark klarer sig dårligere end tidligere i internationale sammenligninger med hensyn til at åbne de offentlige data.”

På daværende tidspunkt var der 921 åbne datasæt, som blev vist intet mindre end 88 forskellige steder. Af samme grund opfordrede politikerne i Rigsrevisionen til, at alle ministerier skulle samle deres datasæt i en enkelt oversigt.

Århus viser vejen
Siden 2016 har alle husstandes elforbrug været samlet i en såkaldt datahub. Med en fuldmagt kan installatørerne få adgang til bygningsejerens data på eloverblik.dk, men man kan ikke få masseudtræk for at sammenligne et geografisk område. Derudover er der en forsinkelse på omkring 24 timer på de data, man får, men under alle omstændigheder er data for elforbruget samlet ét sted.

Det er som sagt langtfra tilfældet på vand- og varmeområdet, men et nyt forsøgsprojekt er på vej til at gøre op med det. Det er den såkaldte bygningshub, der skal indeholde data om el- og varmeforbrug, energimærkning, BBR-oplysninger og de historiske vejrudsigter.

62.000 århusianske kunder hos AffaldVarme Aarhus skal være forsøgskaniner i projektet, der er tænkt som en forløber for en landsdækkende bygningshub.

– En af overvejelserne i forsøgsprojektet er at sikre, at de rigtige personer ser dataene. Forbrugsdata kan føres tilbage til personer, og indbrudstyve skal naturligvis ikke kunne følge med i, om en boligejer er på ferie på baggrund af forbruget eksempelvis. Det er en af grundene til, at man nu starter med at lave et forsøgsprojekt, siger Stine Leth Rasmussen, vicedirektør i Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering.

Ifølge vicedirektøren er der grundlæggende forskelle på markederne for el og varme. De forskelle har betydning for, hvorfor man først nu begynder at arbejde systematisk med at sikre bedre adgang til varmeforbrug.

– Elmarkedet har været liberaliseret i en årrække med kommercielle elhandlere, der kæmper om forbrugernes gunst, og andre, der distribuerer selve strømmen – og dermed flere som har brug for adgang til elforbrugsdata. På varmeområdet er ejer af fjernvarmerør og varmeleverandør den samme, og dermed har der ikke været samme behov for dataadgang. Derudover er der installeret fjernaflæste elmålere i hele landet, som giver præcise elforbrugsdata time for time. Her er man ikke helt så langt på varmeområdet, hvor der stadig findes manuelle målere, som kunderne selv aflæser. Det er dog ved at ændre sig med udrulning af flere fjernaflæste varmemålere, så man kan følge varmeforbruget meget tættere, siger Stine Leth Rasmussen.

Krav til fjernaflæsning
I de kommende år vil det sandsynligvis blive nemmere, da alle danske boliger og bygninger skal have fjernaflæste forbrugsmålere inden 2027. På elområdet er det allerede sket, men nu følger vand- og varmemålere altså trop. Tanken er at gøre forbrugerne endnu mere bevidste om forbrugsmønstre og gøre noget ved spildet. Her kommer installatørerne ind i billedet ved at udvikle serviceløsninger på baggrund af data.

Den del ser Wicotec Kirkebjerg frem til, da der er potentiale i de mange digitale nuller og ettaller.

– Jeg tror, at markedet for energioptimering med data vokser. Der vil komme mere af det, og incitamentet vil stige støt og roligt. Tendensen går i retning af stigende efterspørgsel, siger Michael Landsgaard, der er afdelingsdirektør for service og FM.

Arbejdet med bygningshubben er nu gået i gang, og testperioden forventes at blive afsluttet i 2022.

Otte barrierer for brugen af forbrugsdata

  1. Forskellige dataformater.
  2. Data er ikke systematiseret og tilgængelig (primært vand).
  3. Forsinket data. Ingen adgang til data i realtid. I stedet ad­gang til data på måneds- eller årsbasis.
  4. Ingen eller svær adgang for tredjepart. Installatøren har ikke adgang til data.
  5. Installatøren har adgang men skal bruge (lang) tid hver gang på at finde data hos forskellige kilder og myndigheder.
  6. Lav opløsning af data i stedet for rådata.
  7. Forsyningsselskabernes monopol på data.
  8. Data i siloer, der ikke er organiseret efter brugernes behov.

Kilde: ”Slip data fri – afdækning af data for el, vand og varme”