fbpx
18. juni 2020

Hjælp til færdigmelding af installationer

Af: Lasse Andersen

Ny vejledning gør det nemmere at færdigmelde installationer overfor bygherren.

TEKNIQ Arbejdsgiverne har udarbejdet en vejledning med tilhørende blanketter, som skal gøre det nemmere for installatørerne at færdigmelde installationer efter gældende krav i bygningsreglementet, herunder funktionsafprøvning.

Færdigmeldings-blanketten kan anvendes som dokumentation til bygherre – som kan videresende den direkte til kommunen.

Ifølge teknisk konsulent i TEKNIQ Arbejdsgiverne Birger T. Christiansen har blanketten været efterspurgt af medlemsvirksomhederne.

– Jeg taler ofte med medlemmer, som efterspørger en simpel løsning i forhold til at dokumentere færdigmelding af installationer overfor bygherre. Den får de nu. Og så har vejledningen også til formål at skabe en ensartet linje for færdigmelding af installationer overfor kommunerne, lyder det fra TEKNIQ Arbejdsgiverne-konsulenten.