fbpx
21. oktober 2019

Højkonjunktur betyder højt sygefravær

Af: Lasse Andersen

Sygefraværet i installationsbranchen nåede i 2018 det højeste niveau i dette årti. Det skyldes ifølge eksperter, at sygefraværet typisk stiger under en højkonjunktur og modsat falder under en lavkonjunktur. 

De seneste fem år har omsætningen i installationsbranchen kun bevæget sig i én retning: op. Det samme gælder branchens sygefravær, som i 2018 var oppe på 3,7 procent, hvilket er det højeste niveau i dette årti.

Thorkild Bang, der er underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne, forklarer, at der historisk set ofte har været en sammenhæng mellem højkonjunktur og højt sygefravær.

– Når der er fuld beskæftigelse i branchen, som vi reelt har i øjeblikket, med en ledighed på cirka én procent, så vil sygefraværet typisk stige en smule. Det hænger sammen med, at alle gode kræfter er ude på arbejdsmarkedet – også de mindre ressourcestærke grupper, som for eksempel kan have udfordringer i privatlivet, der påvirker deres arbejdsliv, siger han.

Sociolog Claus D. Hansen, der er ansat i Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet, har samme vurdering.

– Mangel på arbejdskraft betyder, at arbejdsgiverne i branchen begynder at trække på folk, som har befundet sig på kanten af arbejdsmarkedet. Det kan være folk med et dårligt helbred eller andre udfordringer i forhold til at passe et fast job. Den gruppe har typisk et højere sygefravær end dem, der er ansat i forvejen – og dermed stiger det samlede sygefravær i branchen, forklarer han til installationsmedierne.dk.

De seneste fem år har sygefraværet i installationsbranchen bevæget sig op. Det samme gælder branchens omsætning. Kilde: DA Statistik og TEKNIQ Arbejdsgiverne.

Bliver hjemme
En anden faktor, der kan få sygefraværsprocenten til at stige, er, at medarbejderne rent faktisk bliver hjemme, når de er syge under en højkonjunktur. Det påpeger Merete Labriola, der er seniorforsker ved Socialmedicinsk Center på Frederiksberg Hospital.

– Hvis man vågner og har ondt i maven i dårlige tider, hvor der er fyringsrisiko, så bider man tænderne sammen og går på arbejde. Men hvis man vågner og har ondt i maven i gode tider og godt ved, at man sidder sikkert i sadlen, så tager man en sygedag – som jo er fuldt berettiget, siger Merete Labriola, som har forsket i sygefravær i 20 år.

Smerter eller pjæk?
Hun tror ikke på, at nogle medarbejdere kan finde på at tage en decideret pjækkedag, fordi de ved, at mester har svært ved at finde en kvalificeret erstatning.

– Det er ikke min oplevelse, at folk pjækker, i så fald er det en meget lille del. Langt de fleste danskere vælger simpelthen at gå på arbejde, når de kan. Det er helt klart min erfaring, siger Merete Labriola.

Claus D. Hansen vil heller ikke beskylde nogen for pjæk, fordi der ikke er nogen undersøgelser, der viser, at medarbejdere melder sig syge uden at være det, når det går godt i samfundet. Han pointerer dog, at magtforholdet mellem arbejdsgiver og ansatte er i medarbejdernes favør, når der er mangel på arbejdskraft – og det kan have betydning for, hvornår man melder sig syg.

– Hvis man ikke er bekymret for at miste sit job, fordi man har mange andre muligheder, så kan det godt være, at man tager en sygedag, selvom man kun har lidt ondt i ryggen. Og så kan man begynde at diskutere, hvor ondt man skal have, før det er okay at blive hjemme. Det kan jo være overordentligt svært at vurdere, konstaterer han.

Brug samtaler
Hvis man har problemer med højt sygefravær i virksomheden, opfordrer Thorkild Bang generelt til, at man indfører sygefraværssamtaler og følger op med mulighedserklæringer, når der er tale om længerevarende sygefravær.

– På den måde kan man sikre, at medarbejderen kommer tilbage på arbejdsmarkedet så hurtigt, som det er muligt. Og det er vigtigt, for risikoen for at medarbejderen ryger helt ud arbejdsmarkedet stiger, når personen er sygemeldt i lang tid, det viser al statistik.