fbpx
08. august 2019

Ingen regler for renovering af faldstammer

Af: Louise Gadeberg

Renovering af faldstammer er et forholdsvist nyt marked i hastig vækst, og derfor findes der endnu ikke retningslinjer, som sikrer, at udførelsen sker korrekt. Fonden BYG-ERFA har derfor udgivet erfaringsbladet ’Renovering af faldstammer’, der fungerer som rettesnor, fortæller direktør Susanne Pouline Svendsen.

I mange ældre ejendomme er faldstammerne nedslidte, utætte og fyldt med aflejringer. Samtidig kan beboerne opleve, at de ikke kan slippe af med spildevandet, at vandlåsene bliver udsuget, og at spildevand siver ud af faldstammerne. I starten kan midlertidige reparationer, hvor faldstammen bliver renset, gøre lidt – men på den lange bane er der kun to muligheder: Udskiftning eller renovering.

Der vil aldrig være en klar skillelinje, som angiver præcist, hvornår man skal udskifte, eller hvornår man skal renovere en faldstamme. Men fordi faldstammerne er vanskeligt tilgængelige, og når også de liggende ledninger er indmurede, vil valget ofte falde på renovering.

– Det er naturligvis også et valg, der i høj grad påvirker beboerne, fordi en udskiftning af faldstammer vil være meget omfangsri– både i praksis, økonomisk og tidsmæssigt. Vurderingen vil også bero på, hvor stor gene en udskiftning med ophugning af gulve, vægge og etageadskillelser vil være for beboerne – og derfor vil renovering af faldstammer i mange tilfælde være det rette valg, forklarer Susanne Pouline Svendsen, der er direktør i Fonden BYG-ERFA.

Lovgivning og krav til levetid
Arbejdet med renovering af faldstammer må kun udføres af autoriserede vvs-virksomheder – det gælder også for nye anlæg, ved ændringer af eksisterende anlæg og ved reparationer. Renovering af faldstammer er omfattet af byggeloven og skal dermed overholde kravene, som er beskrevet i bygningsreglementet og i afløbsnormen.

De overordnede krav kan groft sagt sammenfattes til:

  • Tæthed af selve faldstammen samt alle sidegrene og tilslutningerne mellem sidegrene og faldstammer skal dokumenteres via testresultater.
  • Bestandighed over for de kemiske og termiske påvirkninger, som faldstammen og sidegrenene kan udsættes for fra spildevandet, skal dokumenteres via testresultater.
  • Bestandighed over for de mekaniske påvirkninger, som faldstammen og sidegrenene kan udsættes for, eksempelvis i forbindelse med rensning af faldstammen og sideledningen, skal dokumenteres via testresultater.
  • Den indvendige dimension skal efter renoveringen sikre en tilfredsstillende bortledning, hvilket skal dokumenteres via beregninger.

Hvis renoveringen har karakter af midlertidig reparation (mindre end 10 år), er det ikke nødvendigt, at faldstammen lever op til samme krav som et nyt anlæg. Hvis renoveringen forventes at være et alternativ til udskiftning, skal den renoverede faldstamme leve op til samme krav til kemisk og mekanisk resistens samt kapacitet som et nyt anlæg – og dét bør dokumenteres ved testresultater/beregninger efter bestemmelserne i Bygningsreglementet.

Rensning og valg af den rette renoveringsmetode
En grundig rensning af den indvendige overflade af faldstammen er vigtig for alle renoveringsmetoderne, der er listet op nedenfor. Rensningen foretages med spuling og eventuelt ved gennemskylning med varmt vand ved dårlige faldstammer.

Ofte vil det ikke være tilstrækkeligt med en højtryksspuling, og det kan blive nødvendigt at supplere med en mekanisk rensning med roterende kæder, der er i stand til at fjerne faste og hårde aflejringer og rust.

Hvis der optræder større gennemtæringer på faldstammen, eller hvis faldstammen generelt er i dårlig stand, risikerer man at forværre skaderne, hvis der spules med for højt tryk eller renses med kæder. Men renovering af faldstammer uden forudgående rensning har ingen effekt, så der er ingen vej uden om.

Der er flere muligheder ift. faldstammer, som ikke længere fungerer – her et kort uddrag fra erfaringsbladet:

  • Total udskiftning af faldstammen: En ofte langvarig og besværlig proces, der medfører store nedbrydningsarbejder i hver lejlighed, hvorfor beboerne i flere uger ikke kan bruge deres installationer.
  • Delvis udskiftning: De stående ledninger/faldstammer udskiftes, mens de liggende ledninger renoveres med for eksempel en strømpeforing eller en coating. Kræver ophugning af etageadskillelserne og afbrud af enkelte installationer.
  • Udskiftning til faldstamme med mindre dimension: De eksisterende faldstammer fjernes mellem etagerne og erstattes af nye med en mindre dimension, hvilket gør det muligt at benytte de gamle faldstammer som etagegennemføringer.
  • Strømpeforing: En filtstrømpe med en coatet overflade, der er tilpasset spildevandets karakter, installeres. Den imprægnerede strømpe indføres med trykluft, og den hærdes efterfølgende ved at tilsætte energi i form af varme/lys.
  • Stram foring: Der installeres et plastrør, som under produktionen er blevet sammenfoldet, så tværsnittet er blevet reduceret, hvorfor plastrøret kan trækkes ind i faldstammen og herefter udsættes for et damptryk, som får røret til at folde sig ud, så det slutter tæt til den eksisterende faldstamme.
  • Coating med godstykkelse større eller lig 1 mm: Der påføres tre eller fire lag i den rengjorte faldstamme, hvorfor coatingen til sidst vil udgøre et selvbærende rør. Materialet påføres den rensede og tørrede ledning med en roterende dyse, der slynger materialet ud på den indvendige overflade i faldstammen.
  • Coating med godstykkelse mindre end 1 mm: Der påføres et tyndt lag, som klæber på indersiden af faldstammen. Det er vigtigt, at den indvendige overflade er renset og tørret, før renoveringen påbegyndes.

Denne artikel bygger på dele af det omtalte erfaringsblad fra BYG-ERFA. Læs uddybende forklaringer af ovenstående metoder i erfaringsbladet “Renovering af faldstammer”

Om BYG-ERFA

  • Fonden BYG-ERFA indsamler, bearbejder og formidler byggetekniske erfaringer fra byggeriets praksis og forskning.
  • BYG-ERFAs erfaringsblade er en del af “alment teknisk fælleseje”. De er forfattet af eksterne eksperter, samt kvalitetssikret og valideret af BYG-ERFAs Teknikergruppe, der består af 9 eksterne eksperter fra forskning og praksis.
  • BYG-ERFA har siden 1977 virket efter retningslinjer udstukket af: Molio, Byggeskadefonden, BvB – Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Forsikring & Pension, Statens Byggeforskningsinstitut og Teknologisk Institut.