fbpx
28. april 2021

Installatør kræver klare svar på emhætte-regler

Af: Michael Degn

Reglerne for installation af emhætter i nybyggeri er gjort så indviklede og uklare, at de ikke giver mening i praksis. Installatør kræver derfor klart svar på, hvad han og resten af branchen skal gøre.

Rigide regler rammer den rene luft. Det er i bund og grund det dilemma, installatør Hans Erik Greve Jensen står med, når det gælder emhætter i danske boliger.

– Vi vil sådan set gøre, hvad der er nødvendigt for at leve op til reglerne. Men problemet er, at reglerne bliver tolket forskelligt, og at vi ikke kan få noget klart svar, siger Hans Erik Greve Jensen (billedet).

Han driver til daglig Proline VVS, der har base i Odense, og samarbejder med forskellige typehusfirmaer over hele landet. Problemet opstår, når den nye emhætte skal installeres og samtidig skal leve op til den gældende lovgivning. Ved årsskiftet trådte nye regler i kraft, men de nye regler er uklare og meget svære at forstå. Derfor har installatører og typehusfirmaer efterlyst klare svar på fra Bolig- og Planstyrelsen.

Energiramme-beregningerne til boligerne giver problemer, når det kommer til installationen af emhætterne. De kræver erstatningsluft for at fungere tilfredsstillende, men når det sker med uopvarmet udeluft, så stiger energiforbruget mere, end energirammen tillader. Derfor skal der kompenseres for energitabet – eksempelvis med solceller på taget – hvilket i sidste ende er meget dyre tiltag for at undgå et lille energitab.

– Det kan simpelthen ikke hænge sammen, og det er meget frustrerende at prøve at finde frem til løsninger uden at få noget svar på det, siger Hans Erik Greve Jensen.

Danske særregler spænder ben
Derudover kommer hele problemet med danske særregler til selve emhætterne. De trådte også i kraft ved årsskiftet og betyder reelt, at danske boligejere bliver afskåret fra at købe emhætter fra nogle af de største producenter.

Selvom emhætterne er fuldt lovlige i resten af EU og både er CE og EU-energimærkede, så er det ikke godt nok i Danmark. Her stiller man yderligere krav til ”emopfangsevnen”, der skal være på minimum 75 procent. Problemet er bare, at det er et nyt begreb opfundet af styrelsen, som ikke findes i de standarder, Bygningsreglementet ellers henviser til.

– Det er meget uhensigtsmæssigt, da det reelt afskærer en stor del af de udenlandske produkter fra det danske marked. For producenterne er Danmark et lille marked, så derfor har de ikke lyst til at bruge tid på at lave en særlig dokumentation til de danske myndigheder men vælger i stedet at fokusere på andre og større markeder, hvor de almindelige EU-regler gælder, siger Simon O. Rasmussen, der er underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne.

TEKNIQ Arbejdsgiverne arbejder derfor målrettet på at få løst problemerne, der hver dag giver både installatører, rådgivere og typehusfirmaer grå hår i hovedet. Og det behøver i virkeligheden ikke at være så svært. Ifølge underdirektøren kan man begynde med at fjerne det selvopfundne danske begreb ”emopfangsevne” og derefter sidestille emhætter med køleskabe og andre elektroniske apparater i hjemmet.

– En emhætte er ikke en del af bygningen og bør derfor ikke være omfattet af bygningens energiramme. Den er et apparat på lige fod med husets øvrige elforbrugende apparater, som reguleres efter den meget effektive A-G energimærkning, og det sikrer et meget lavt energiforbrug, siger Simon O. Rasmussen.
I forhold til energirammeberegningerne er det derfor en oplagt løsning at hive emhætterne helt ud af det regnskab.

– Det er alt for rigide krav, som betyder, at man for at kompensere for et lille ekstra forbrug i nogle tilfælde for eksempel skal bruge 40.000-50.000 kroner på solceller for at overholde bygningens energiramme, og den investering kan aldrig betale for den beskedne energibesparelse, der opnås. Så det er simpelthen en dyr og usmart måde at gøre det på, siger Simon O. Rasmussen.

Samlet krav fra branchen
En samlet branche anført af TEKNIQ Arbejdsgiverne, APPLiA (producent- og importørforening af hvidevarer og husholdningsapparater, red) og de største typehusfirmaer har derfor henvendt sig til Bolig- og Planstyrelsen med krav om ændring af Bygningsreglementet.

Det er ikke lykkedes at få et interview med Bolig- og Planstyrelsen inden redaktionens afslutning, men i et skriftligt svar til Dansk VVS giver styrelsen udtryk for, at de danske regler er så tilpas fleksible, at der ikke er grund til at kalde dem særkrav, der spænder ben for salget af emhætter i Danmark. Det samme gælder sammenligningen mellem emhætter og andre el-apparater i husstanden, da emhætten er en forudsætning for sikkerhed og sundhed i Bygningsreglementet.

Derudover bliver spørgsmålet om energirammen, erstatningsluften og emhætterne besvaret med, at det er det samlede billede, der tæller.

– Energirammen er et redskab, som anvendes til at sikre bygningens samlede energiforbrug og betragter, ud over energien til ventilation, også andre energiforbrug – eksempelvis opvarmning, varmt brugsvand og klimaskærmen. Disse bliver betragtet under et samlet hele, og hvis ét energiforbrug stiger, vil der være mulighed for at indregne en eventuel reduktion på de andre. Ingen teknisk installation bliver betragtet alene i energirammen, lyder det fra civilingeniør Johannes Utoft Christensen.

Styrelsen har derfor ingen aktuelle planer om at trække emhætterne ud af energiramme-beregningerne, oplyser han.