fbpx
14. juni 2021

Gasmarkedet er langtfra dødt

Af: Michael Degn

Selvom naturgassen er under pres, så er der fortsat et stort gasmarked for installatørerne. Også i 2030 og de kommende år frem, viser analyser.

Eldrevne varmepumper er det seneste år blevet et populært samtaleemne blandt landets husejere. Tilskudspuljerne er gang på gang blevet tømt på rekordtid, mens blandt andet hybridvarmepumper er efterladt lidt i skyggen, da de ikke kan få tilskud.

Det ærgrer blandt andre Frank Jensen, der driver Finlow VVS i Kastrup. Han var efter eget udsagn en af de første installatører i Danmark, der fik agenturet på en tyskproduceret hybridvarmepumpe for cirka 10 år siden. Tyskerne var meget længere fremme med hybridteknologien, som kombinerer gaskedler med varmepumper, mens det har været en svær introduktion på det danske marked. Særligt efter tilskudspuljerne blev skudt i gang sidste år.

– Vi kan ikke sælge hybridvarmepumper, da danskerne har så meget fokus på tilskud, siger Frank Jensen.

Han vurderer, at virksomheden gennem årene har solgt 15-20 hybridvarmepumper. Til sammenligning installerer Finlow VVS i øjeblikket én til to luft/vand-varmepumper om ugen.

Varmepumper og gasfyr sammen
Men gasmarkedet er langtfra dødt. Undersøgelser peger på, at gassen fortsat vil fylde en del de næste mange år. Evida, der driver det danske gasnet, offentliggjorde i februar i år en rapport om gaskundernes egne forventninger til fremtidens gasmarked. På baggrund af besvarelser fra 25.000 gaskunder stod det blandt andet klart, at hver femte ville vælge en gaskedel igen, når de skulle skifte næste gang. Vest- og nordjyder fører an, mens fynboere og københavnere i højere grad vil konvertere væk fra gassen.

Læs også: Ny rapport: varmepumper kan dække halvdelen af naturgasforbruget

Fremtiden består derfor i højere grad af et ”både og” i stedet for et ”enten eller”, når det kommer til gas – og særligt biogas – som opvarmningsform. Det er i hvert fald målsætningen i Holbæk Kommune, der har 145 lokationer, som er opvarmet med naturgas i dag. Målet er at konvertere en stor del af de varmekilder frem mod 2030, for at spare på co2-regnskabet, men det bliver som en blanding af el, gas og fjernvarme. Hybridvarmepumpen har særligt sin relevans ved skoler og plejehjem, som i dag bliver opvarmet med gasfyr, der leverer op mod 200 kW.

– Hvis vi skulle erstatte det med en ren varmepumpe, skulle den være overdrevet stor, så derfor kombinerer vi den med gasfyret. Det er samtidig enormt besparende rent økonomisk, når vi ikke skal skifte gasfyret, siger Christoffer Larsen, der er energiteknolog i Holbæk Kommune.

Han vurderer, at der skal findes løsninger med varmepumper eller hybridvarmepumper på omkring 100 af kommunens lokationer, hvor det ikke er sandsynligt, at fjernvarmenettet vil blive udbredt de kommende år.

Mere biogas i rørene
Samtidig vinder biogassen frem som et fossilfrit alternativ til naturgassen. Siden den første gang blev sendt ud rørene i 2014, har den i dag en markedsandel på cirka 17 procent, ifølge Evida. Og det er ikke kun i industrien, biogassen har en fremtid. Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen peger i et folketingssvar på, at en tredjedel af biogassen vil blive brugt til opvarmning i landets boliger frem mod 2030. En tredjedel vil blive afsat til industrien, mens den sidste tredjedel vil blive brugt i fjernvarmeproduktionen og øvrig anvendelse.

Læs også: Hybridvarmepumper kan blive et vækstmarked

Til gengæld er biogas stadig dyrt at producere, så den traditionelle naturgas vil også stadig skulle bruges, da der indtil videre kun er en målsætning om at gøre Danmark fossilneutral i 2050, forklarer Maria Rizzo, der er chefkonsulent i TEKNIQ Arbejdsgiverne. Det er et spørgsmål om at gøre brug af hele paletten af opvarmningsmuligheder, og her halter det blandt bygningsejerne.

– Nogle fravælger måske hybridvarmepumpen på grund af, at det er to forskellige teknologier, der skal sættes sammen, men mange mennesker kender dem slet ikke. Det er ærgerligt, for hybridvarmepumpen har blandt andet den fordel, at den kan levere billig varme, når det er meget koldt udenfor, eller når elpriserne er høje, siger Maria Rizzo.

Gaskunder siver
Boligejerne er normalt meget konservative med deres valg af varmekilde, og indtil for få år siden fyldte varmepumper ikke meget i snakken ved spisebordene. Det blev der i den grad vendt op og ned på sidste år, da tilskudspuljerne gjorde varmepumpe-markedet rødglødende. I de kommende år vil forskellige puljer give støtte til konvertering af olie- og naturgasfyr, og Evida vurderer samlet set, at mellem 120.000 og 170.000 individuelle kunder vil konvertere væk fra gassen frem mod 2030.

I Kastrup føler Finlow VVS sig dog sikker på, at der fortsat vil være et fornuftigt gasmarked.

– Når et nyt gasfyr koster 35.000 kroner, og det nærmest er umuligt for kunden at få tilskud til en varmepumpe, så vælger kunden at få installeret et nyt gasfyr i stedet for, siger Frank Jensen.