fbpx
20. februar 2020

Intelligent LED-belysning gør sig bemærket

Af: Rune S. Larsen. Redigeret af Lasse Andersen

Foto: Scanpix

I takt med at der er kommet større fokus på energieffektive bygninger, kan vi i dag ikke komme udenom LED-belysning og lysstyring. LED-belysning er kendt for mange fordele, men hvad sker der, når disse fordele kombineres med intelligent styring?

Det har i mange år været muligt at kombinere belysning med sensorer for at skabe energibesparelser. Løsningen er simpel, lyset tænder ved bevægelse. I nyere byggerier ser man ofte et mere komplekst setup. Der er for eksempel kommet skærpede myndighedskrav til at elektrisk belysning reguleres efter dagslysindfaldet. Det vil sige, at den kunstige belysnings styrke bliver reguleret efter hvor meget dagslys, der er i rummet. Det sikrer store energibesparelser, som er væsentlige i dag.

I øjeblikket ser man også nye løsninger sprede sig i bygninger, hvor der tidligere var installeret traditionel LED-belysning. Det kan for eksempel være intelligent lysstyring og LED-løsninger, der kan forøge arbejdseffektiviteten hos mennesket, få patienter raskere på kortere tid og værne om de ældre mennesker, der måtte lide af demens.

Passiv lysdæmpning og lysstyring
Når LED-belysning skal dæmpes, er der altid mange overvejelser. De mange overvejelser bliver til færre, når analog, navnlig 1-10V lysdæmpning eller DALI anvendes. De to vil som udgangspunkt aldrig volde de store udfordringer, hvis der ellers er tale om drivere, som er registreret med det korrekte DALI-mærkat (registreret varemærke som sikrer, at produktet er testet efter standarden). Det er ideelt med DALI, hvis hvert enkelt armatur skal kunne lysdæmpes eller tænde/slukke, hvor 1-10V som udgangspunkt bruges for flere LED-armaturer, der skal lysdæmpe og i øvrigt tænde/slukke på samme tid. Begge kan anvendes som udmærkede løsninger, når dagslys-sensorer bliver involveret og således skal kunne lysdæmpe i zoner alt efter hvor meget dagslys, der lyser ind i rummet. I begge tilfælde skal der bruges to styreledninger.

Den mere almindeligt kendte lysdæmpning, også kendt som bag- eller forkants-regulering, er udbredt i private boliger. Her sidder lysdæmperen installeret på væggen, og dem kan der være mange forskellige typer af. Desværre betyder det også at mange af de typer, som skulle kunne lysdæmpe en LED-belysning, måske ikke kan lysdæmpe netop den LED-belysning, som er installeret. Det kan skabe nogle uheldige installationer, hvor lyset eksempelvis flimrer eller ikke kan dæmpes helt ned. Der findes gode løsninger på dette område, men det er stadig væsentligt at teste, inden man køber store mængder ind.

Værdi for mennesket
Intelligent eller smart lysstyring er fremtiden og nutiden inden for LED-belysning, og mange ser denne type belysning som en langsigtet investering, der tilfører værdi. Dynamisk belysning bør omtales i denne kontekst. Dynamisk belysning går også under navnet HCL (Human Centric Lighting) eller Kelvin Change, som er kendetegnet ved hvidt lys, der kan ændre farvetemperatur og intensitet i løbet af dagen. Lyskonceptet tilvejebringes med DALI Type 8 eller andre DALI løsninger. DMX i kombination med for eksempel KNX ses sjældnere, men kan forekomme, hvis ønsket er at komme helt ned og op i Kelvin (f.eks. 1800K-10000K) og få en større programmeringsflade.

HCL kan også bestå af RGBW, RGBWW og RGBWWA (rød, grøn, blå, warm white, cold white samt orange). For løsningerne gælder som udgangspunkt to styreledninger på primærsiden, men på sekundærsiden kan der være mange outputs alt efter belysningsløsningen.

Den tværfaglige balance mellem parametrenes kunstige belysning, naturligt dagslys, arkitektur samt teknologi skaber det rigtige lys til ethvert miljø og arbejdssituation. Imidlertid er energieffektiviteten på de sidstnævnte mindre kontra tunable white (f.eks. 2700K-6500K), fordi styringen skal balancere mere mellem farverne for at skabe den ønskede spektraleffektfordeling.

Dette lader sig vise tydeligt, når farverne rød, grøn og blå (RGB) bliver mikset – her vil energieffektiviteten naturligt blive forringet, men det lys, som mixes, skaber en bedre værdi for mennesket ved at understøtte de visuelle, biologiske og følelsesmæssige fordele ved lys.

Data + mennesker = IOT-værdi
IoT er en forkortelse for Internet of Things, en smart måde at integrere intelligent, automatiseret belysning på. Det består af ip-aktiverede smarte enheder, der anvender processorer, sensorer og software til at indsamle den data, der vil blive registreret via en IoT-gateway. Med IoT er der mulighed for at se detaljerede informationer, det vil sige statistik på energiforbrug, tændetid på lyskilde, adfærd hos mennesker og meget andet relevant data. Det giver store muligheder for at optimere energiforbruget og udnytte LED’ens fulde potentiale.

Wireless kommunikation
IoT kan dog være omkostningsfuldt. Det er heller ikke alle steder dataindsamling giver mening. Derfor ses trådløse sensornetværk mere og i mange forskellige projekter. Trådløse master/slave- sensorer kan med fordel anvendes i parkeringshuse, opgange eller kælderområder. Alt efter programmeringen vil sensorerne være i stand til at kommunikere med hinanden, i forhold til om en lampe skal tændes, nedjusteres i lysstyrke eller lignende. Wireless kommunikation fås ofte som master/slave-sensor, som vil give lamperne mulighed for at kommunikere med hinanden, selvom der kun er F, N og jord ført frem. Typisk vil et sådant system sættes op, således at masteren vil sende signalet videre til slaverne, dog ikke omvendt. Rækkevidden er typisk op til 50 meter i fri luft og op til 100 lamper, der er koblet op til masterenheden. Wireless kommunikation spås at blive en buldrende succes grundet den bedre komfort i et belysningsanlæg og den højere energibesparelse.