fbpx
18. maj 2020

Kameraer skal fange ulovlige servicevogne

Af: Michael Degn

Fra 1. juli skal der ifølge planen være kameraovervågning i landets største byer. De skal fange ældre varevogne, der ikke længere må køre i miljøzonerne.

Kameraer på indfaldsvejene til København, Frederiksberg, Odense, Aarhus og Aalborg skal ifølge planen fange miljøsyndere på fire hjul. Fra den 1. juli træder nye regler i kraft i miljøzonerne, hvor dieseldrevne varevogne bliver forment adgang, hvis de er over 13 år gamle og ikke har partikelfilter. Planen er samtidig at lave ’digital håndhævelse’, som på nudansk betyder kameraer, der automatisk scanner nummerplader på samme måde, som man allerede kender det fra eksempelvis betalingsanlægget på Storebæltsbroen.

Læs også: Gamle servicevogne bliver ulovlige

– Billederne af nummerpladerne vil blive krydstjekket med oplysninger i køretøjsregisteret, hvorved det kan konstateres, hvis et køretøj ikke efterlever reglerne, forklarer Jytte Boll Illerup, kemiingeniør i Miljøstyrelsen, som har ansvaret for at håndhæve de nye regler.

Bøder på stribe
De nye regler betyder blandt andet, at nogle installatører bliver tvunget ud i nye investeringer i vognparken, hvis de fortsat vil arbejde i de større byer. Tanken er at få de største dieselsyndere elimineret for at få bedre luftkvalitet i byerne, hvilket er svært at være uenig i. Det er der til gengæld grund til, når det kommer til selve håndhævelsen af de nye regler, mener FDM. Bilisternes interesseorganisation kritiserer blandt andet den automatiske overvågning, der kan ramme uforholdsmæssigt hårdt.

– Man kan blive ramt flere gange. Det ser vi typisk, når folk har været på ferie i Italien, hvor der er indkørselsforbud i mange gamle bykerner. Mange krydser grænserne flere gange men finder først ud af det, når bøderne begynder at tikke ind uger eller måneder efter, siger Dennis Lange, jurist i FDM.

Læs også: Installatør klemt af ny lov

Det er Sund & Bælt, der skal stå for kontrollen, da virksomheden kan trække på sin erfaring fra den slags kontroller på Storebælt og Øresundsbroen. Det kan dog ikke lade sig gøre at få uddybet, hvordan det kommer til at ske, da Sund & Bælt ikke vil udtale sig, før lovgivningen er endeligt færdigbehandlet i starten af juni. Lovforslaget prøver dog at tage højde for nogle af de største faldgruber. Man skal blandt andet have tilsendt bøden umiddelbart efter forseelsen, og derudover lægges der op til, at man kun kan få en bøde i døgnet, selvom man skulle krydse grænse flere gange på en dag. Netop den del har FDM været meget optaget af for at sikre, at de nye regler ikke rammer intetanende bilister uforholdsmæssigt hårdt.

– Skiltning er ok, men vi ved også af erfaring, at selvom der er 17 skilte, så overser folk det. Det er oftest ikke af ond vilje, og derfor vil vi gerne beskytte de forbrugere, der bliver ramt uforholdsmæssigt hårdt af det her. Det er en politisk afvejning, hvor man vil lægge snittet, siger Dennis Lange.

Få overblikket: Her er miljøzonerne

Bøden for at krydse miljøzonerne i en ulovlig varebil er på 1500 kroner, men selvom de nye regler træder kraft den 1. juli, så behøver installatører og andre erhvervsdrivende ikke at frygte en byge af bøder det første stykke tid. Frem til 1. oktober er der overgangsordning, hvor man blot vil modtage en meddelelse om, at køretøjet ikke lever op til de nye regler.