fbpx
21. august 2020

Københavnermesse bliver udsat

Af: Lasse Andersen

COVID-19 sætter en stopper for vvs-messen ”Københavnermessen”, som skulle have været afholdt den 17. september.

På grund af det stigende smittetryk i Danmark bliver Københavnermessen20 udsat. Det meddeler Københavns Blikkenslager- og VVS Laug, som arrangerer messen, i en pressemeddelelse.

Messedatoen er allerede flyttet én gang fra 30. april til 17. september – og arrangøren håbede til det sidste, at det var muligt at afholde begivenheden. Med det bliver altså ikke i september.

– Vi anser det ikke som ansvarligt at afholde messen med det stigende smittetryk, vi oplever. Selvom store dele af samfundet er åbnet igen, er virussen her stadig, og Københavns Blikkenslager- og VVS Laug vil ikke bidrage til smitten ved at invitere hele vvs-branchen til Københavnermesse, lyder det i pressemeddelelsen.

Messen blev afholdt første gang i 2018, hvor 1.000 gæster lagde vejen forbi.

Der er endnu ikke fastlagt en ny dato for afholdelsen af messen.