Hårdere vand og brug af vandrør i nye materialer medfører flere korrosionsskader, lyder det fra Jørn Flohr Schultz.
Der strømmer efterhånden rigtig mange indlæg ud på de sociale medier om større eller mindre byggeskader og byggefejl. Mange tager udgangspunkt i, at skaderne er forårsaget af entreprenørens sjusk eller uvidenhed. Dette behøver ingenlunde være tilfældet. Det kan lige så vel være grundlaget for den leverede ydelse, der ikke har taget højde for lokale forhold eller andre vigtige oplysninger.
Korrosion i installationer er et stigende problem. Det er ikke fordi, vvs-installatøren ønsker at lave et dårligt stykke arbejde, at dette sker, men det vil som regel være et spørgsmål om kundens ønsker eller prisen på det ønskede arbejde. Manglende kendskab til materialernes samspil kan som nævnt også være årsagen.
Der er de seneste år kommet mange nye materialer på markedet, og udvalget er stadig stigende. Når vi taler vandinstallationer, er materialevalget afgørende for installationens levetid.
Mange steder er vandet blevet hårdere, og her ses ofte problemer med komponenter af messing.
Vandkvaliteten er en faktor, der har stor betydning for korrosionen. Mange steder er vandet blevet hårdere, og her ses ofte problemer med komponenter af messing. I rørinstallationer af galvaniserede rør, fungerer rørene som anode til installationen, og messingkomponenterne får en længere levetid.
Utæthed efter kort tid
Dansk Drikkevands Kontrol har i en rapport fra en større ejendom på Frederiksberg, hvor vandet er meget hårdt, beskrevet problemstillingen omkring vandkvalitet således:
”I de senere år er der set en betydelig stigning i antallet af skader på messingdele (især afzinkningsbestandig messing), der har givet utæthed efter kort tids drift, typisk 1-3 år. Der har især været tale om ventiler, nippelmuffer og lignende monteret i rørsystemer af rustfrit stål eller plast.”
Undersøgte skader viser, at der ofte er tale om spændingskorrosionsrevner, som er fremmet af interkrystallinske korrosionsangreb. Det er fagfolks opfattelse, at den væsentligste årsag til det øgede antal skader er, at der er sket en ændring i materialevalg til vandrørene, idet man i dag oftest vælger korrosionsbestandige rør af plast eller rustfrit stål frem for det mere uædle materiale varmforzinket stål, som tidligere var meget udbredt.
Dette betyder, at messingventilerne ikke længere er beskyttet mod korrosion af et rør, der i praksis virkede som offeranode, hvorved korrosionshastighederne bliver betydelige – op til 0,2 mm om året.
Skaderne har været koncentreret i områder, hvor vandet har høj ledningsevne, et højt indhold af salte, og de har specielt været hyppige i Storkøbenhavn. Spændingskorrosion på ventiler og fittings af afzinkningsbestandig messing i hårde, saltholdige vandkvaliteter med høj ledningsevne kan give anledning til brud uden forvarsel, hvor der pludselig kan strømme store mængder vand ud. Det betyder, at selv meget få spændingskorrosionsskader i en installation er helt uacceptable.
Til orientering har Force Technology siden 2009 anbefalet, at man anvender alternative materialer som rødgods eller rustfrit stål til ventiler og fittings, når man udfører brugsvandsinstallationer i risikoområderne.
[caption id="attachment_44005" align="alignright" width="243"] Korrosion ved aftapningsventil formentlig grundet teknisk utæthed mellem nippel og ventil. Den tekniske utæthed skaber grobund for udtræk af salte og chlorider. Derudover er der antageligvis anvendt en aftapningsventil i messing (eventuelt belagt med nikkel/tin), som i kontakten med det rustfrie rørmateriale bliver offeranode, hvorved der opstår en galvanisk korrosion.[/caption]
Nervøs for fremtiden
De seneste års boligboom kan give grundlag for nervøsitet med hensyn til vandinstallationernes beskaffenhed om nogle år. Boligerne er opført i et projektmarked, hvor laveste pris typisk har været succeskriteriet for tildeling af kontrakten. Her er der ikke mulighed for, at den autoriserede vvs-installatør bringer sin viden om materialer i spil, da dette vil spille ham eller hende af banen.
Serviceafdelingerne hos de enkelte installatører har så grundlag for at udbedre skaderne efterfølgende, men det er jo ikke god samfundsøkonomi.
Udbytte af kvalitet formidles ikke særlig ofte, da det er svært at finde en referenceramme at gøre det under. Hvis ikke der er problemer, og alting fungerer, tænker forbrugerne ikke over det. Det kan sidestilles lidt med, at de færreste nok går rundt i deres bygning og tænker ”hvor er det dejligt, at den væg bare bliver stående, og ikke smuldrer væk”.
Tænk, hvis det var acceptabelt at fakturere god rådgivning fra vvs-installatøren. Så ville der være tid til at rådgive kunderne, uden at det går ud over bundlinjen.
Den 19. og 20. november afholder Danvak et kursus i sikre drikkevandsinstallationer i henholdsvis København og Vejle. Der er helt sikkert mange, som her kan få nyttig viden med hjem.
