fbpx
13. juni 2019

Minuba indleder samarbejde med håndværker.dk

Af: Lasse Andersen

Håndværker.dk og Minuba indleder samarbejde, som skal gavne kunderne.

Minuba, der leverer sagsstyrings-programmer til byggebranchen, har indgået et samarbejde med håndværkerportalen håndværker.dk.

I første omgang vil de to virksomheder linke til og anbefale hinandens ydelser. Det sker ud fra en tankegang om, at håndværker.dk hjælper håndværkere med at få flere opgaver i ordrebogen – som hurtigt kan faktureres gennem Minuba.

– Det er et afgørende skridt for Håndværker.dk, at vi nu indgår i et tæt samarbejde med Minuba. Håndværker.dk hjælper og støtter håndværkerne med at blive kendt i lokalområdet gennem anbefalinger fra lokale tilfredse husejere samt med at skaffe håndværkerne mere af det rigtige arbejde, siger Thorsten Olsen (billedet t.h.), der er Marketing- og kommerciel direktør i Håndværker.dk.

Håndværker.dk besøges årlig af to millioner danskere.