06. december 2018

Den moderne blikkenslager er omstillingsparat

Af: Mikkel Svinth Rødgaard

Foto: Camilla Hylleberg

Blikkenslagerfaget er i hastig udvikling, og der er andre faggrupper, som trænger sig ind på blikkenslagernes traditionelle marked. Men hvis man er åben over for ny teknologi og nye markeder, så er der masser af muligheder og fremtid for det gamle håndværk.

Installationsmedierne.dk har spurgt tre forskellige blikkenslagervirksomheder, hvordan branchen har det, hvordan man er en moderne blikkenslager, og hvad faget og branchen møder af udfordringer.

Først og fremmest trænger fremtiden sig på – også for blikkenslagerne.

– Blikkenslagerfaget har jo undergået en udvikling fra et helt basalt håndværksmæssigt fag til i dag at inddrage blandt andet CNC-styrede maskiner og digitale løsninger, siger Erik Jensen, som er indehaver af VVS Firmaet Th. Jensen i Odense og er formand for TEKNIQs Tag- og Facadesektion.

Det er selvfølgelig ikke kun i det gamle, traditionsbundne blikkenslagerfag, at der er sket en stor udvikling. Det gælder i byggeriet generelt, og det betyder blandt andet, at der er nye arbejdsområder for blikkenslagerne.

– Man bygger på en lettere måde. Hvor man før primært byggede med mursten, bygger man op med enten stål eller træ i stedet og beklæder bygningerne med kobber, aluminium, stål eller zink. Det er først for alvor kommet frem de sidste 10-15 år. Så i dag laver blikkenslagerne rigtig meget tyndpladearbejde, hvor man tidligere primært lavede tag, kviste, tagrender og den slags ting, siger Erik Jensen.

Tømreren er absolut den største ”synder” i forhold til at tage mange af vores opgaver.

Steffen Petersen, indehaver, Blikkenslagerfirmaet Steffen Petersen.

De nye byggeformer giver på den måde nye opgaver, og når et nyt marked åbner sig på den måde, så er det med at slå til:

– Man skal være åben for at gå ind og tage den slags opgaver, for ellers er der nogle andre, som gør det. Der er en vis stolthed i blikkenslagerfaget, og der er nogen, som har givet udtryk for, at man ikke ville løse den slags opgaver. Men det går ikke, man skal være åben for, at byggeriet ændrer sig hele tiden, og derfor skal man også påtage sig den slags opgaver, siger Erik Jensen.

Det synspunkt deler Niels Johansen, partner og salgsansvarlig i Byens Tag og Facade i København. Han mener, at blikkenslagerfaget til tider er en anelse for konservativt, og det er vigtigt at kunne se ud over sit eget fag:

– Vi er nødt til at slippe den idé med, at vi blikkenslagere kan læne os tilbage, fordi der ikke er nogen, der kan tage vores fag. For jo, det er der. Hvis ikke vi udvikler og dygtiggør os hele tiden, så bliver vi sgu bare overhalet indenom. Mange af de gamle drenge, og det kan jeg godt tillade mig at sige, for jeg er selv gammel, siger: ”nej, nej, det håndværk, det dør med mig.” Hold nu op. Det er noget pjat. Vi skal være meget mere fremtidssikrede. Og vi skal derfor være helt klar til at tage fat i facadeløsninger for eksempel, siger Niels Johansen.

Konkurrence fra tømrerne
Netop det at andre faggrupper forsøger at overtage nogle af blikkenslagernes opgaver, gælder ikke kun i forhold til ’nye’ markedsområder som tyndpladearbejde og facadebeklædning. Specielt tømrerne er i gang med at spise af blikkenslagernes kage.

Steffen Petersen, indehaver af Blikkenslagerfirmaet Steffen Petersen i Viby, kan sagtens mærke konkurrencen.

– Det er meget udbredt. Vi har jo tømrere, der tager sig af tagrender og skotrender og almindelige gængse blikopgaver samt eternitskiftertage og også naturskifertage i dag. Tømreren er absolut den største ”synder” i forhold til at tage mange af vores opgaver, siger Steffen Petersen, som har et klart bud på, hvorfor tømrerne trænger ind på blikkenslagernes enemærker:

Det handler om mangel på identitet og identifikation.

– Det er ene og alene, fordi kunden ikke kan identificere blikkenslageren. De kan på godt dansk ikke finde ud af, hvem de skal ringe til. Jeg har masser af kunder, der ringer til mig og siger: Jamen laver I også det med kobber? Og det er jo sådan nogle ting, som jeg faktisk bliver ked af, for jeg har været i den her branche i mange år. Vi har kunder, som har svært ved at finde ud af, hvad en blikkenslager egentlig er, siger han.

Erik Jensen er ikke nær så bekymret for denne brancheglidning, fordi han har stor tiltro til blikkenslagernes faglighed og kvaliteten af deres arbejde:

– Vi forsøger at forklare, at der er forskel på blikkenslagerarbejde. Jeg er tilhænger af den absolutte kvalitet – og jeg vil nu også sige, at du ikke kan få en tømrer til at lave en kvist. Jeg vil nødigt se den i hvert fald. Ja, de laver tagrender og nedløb, men der er det jo, at vi forsøger at præcisere, at vores folk har været igennem en fireårig uddannelse og ved, hvordan man laver den slags ting. Vi ved, hvordan man kombinerer de forskellige slags metaller, siger Erik Jensen, som også mener, at tiden arbejder for blikkenslagerne – og imod tømrerne:

– Nu, hvor vi har haft tømrere, som har kapret noget af blikkenslagernes marked, vil man nok i løbet af de kommende år opdage, at der vil være nogen byggeskader, og så vil man finde ud af, at det ikke er ligegyldigt, hvem der udfører det pågældende arbejde, siger han.

Ny teknologi og nye maskiner
Hos Byens Tag og Facade kan de også godt mærke, at konkurrencen stiger, og her har man valgt at investere i ny teknologi og maskiner, så blikkenslagerne kan udkonkurrere de udefrakommende:

– Der er kommet meget mere konkurrence, og det er også derfor, vi bliver nødt til at have de moderne maskiner, der gør, at vi kan arbejde hurtigere og bedre. Vi skal for eksempel være meget hurtigere til at lave en kvistinddækning, så det ikke kan svare sig at købe en kvist, der er færdiglavet på en fabrik, siger Niels Johansen.

I virksomheden, som beskæftiger omkring 30 blikkenslagere, satser man fuldt ud på den nye teknologi:

– Vi skal flytte os fra at være gamle, konservative håndværkere til at være nymoderne håndværkere, og det kan ikke nytte noget, at vi holder fast i, at en blikkenslager kun kan udføre tingene på en bestemt måde. Selvfølgelig skal vi udføre tingene, så de er håndværksmæssigt korrekte, men der er mange nye hjælpemidler til at gøre det hurtigere både i forhold til falseteknikker og maskiner, der kan hjælpe dig, siger Niels Johansen.

Tag føringen
Et er, at privatkunderne ikke ved tilstrækkeligt om, hvad blikkenslagerne laver. Noget andet er, at bygherrer og arkitekter heller ikke gør det.

– Det er faktisk benhårdt at være blikkenslager i dag, dels på grund af en mangel på identifikation af faget, og at der derfor ikke er en fuldstændig anerkendelse af blikkenslagerne hos bygherrerne. Blikkenslageren bliver sådan en, man putter ind under tømreren og vvs’eren. Det synes jeg, man skal arbejde på, for det gør, at blikkenslageren må kæmpe ekstra hårdt for at få opgaverne i hus, siger Steffen Petersen.

Erik Jensen er enig i, at blikkenslagerne helst skal længere op i værdikæden. Det er noget, man taler meget om i TEKNIQs Tag- og Facadesektion, hvor han som sagt er formand. Og der mangler kendskab til blikkenslagerarbejdet.

– Problemet er, at du i dag har arkitekter, der intet kender til blikkenslagerarbejdet. De har aldrig lært om det. Det vil sige, at man har en hel masse mennesker, som projekterer ejendomme, der ikke ved noget om blikkenslagerfaget. Og der har vi jo lavet et stort stykke arbejde for at lave beskrivelser om, hvordan tingene skal laves korrekt. Det har vi ofret mange timer og kroner på, så vi kan være sikre på, at blikkenslagerarbejdet bliver udbudt med krav om, at det bliver lavet rigtigt, siger han.

Hos Byens Tag og Facade mener Niels Johansen, at blikkenslagerne må blive bedre til at tage entreprenørrollen til sig.

– Vi er nok ret atypiske. For udover vores godt 30 blikkenslagere har vi også tredive tømrere, så vi er en hovedentreprisevirksomhed selv. Vi har vores egne entrepriser, som blikkenslagerne laver blikkenslagerarbejde på, og vi har derfor en anden måde at få opgaver på end den blikkenslager, som ikke laver andet end at give pris på fagentrepriser. Man skal vænne sig til at være entreprenør i stedet for blikkenslager. Hvis du kun er blikkenslager, har du utrolig svært ved at få fat i opgaverne. Man er nødt til at være entreprenør og tage en hovedentreprise også, hvor man selv skal have mureren eller tømreren med. Man er nødt til at tænke udover sit eget fag, siger Niels Johansen.