fbpx

Frese får ny CFO

Ventilvirksomheden Frese i Slagelse har fået ny mand på pengekassen.

Den 15. november tiltrådte Lars Rahbek som ny CFO efter halvanden måned som konstitueret på posten.

55-årige Lars Rahbek kommer til Frese med en solid baggrund fra produktionsvirksomheder og har senest tilbragt otte år som henholdsvis CFO og VP Global Finance for NKT Photonics.

Lars Rahbek skal styre finanserne i en virksomhed, der rummer både metal- og stålstøberi, industriel ventilproduktion i Slagelse og Kina samt salgskontorer over hele verden. Han får en central rolle i at styrke gennemsigtighed og sammenhængskraft i Frese og ruste virksomheden til fortsat vækst på de globale markeder for blandt andet HVAC, marine, industri og district energy.

– Frese er en virksomhed med et stærkt familieejerskab. Og det er min erfaring, at det ofte giver et stærkere commitment til at arbejde mere langsigtet end bare det næste månedsregnskab. Det er spændende at være en del af noget, som også vil være her på den anden side af ens egen tidshorisont, siger Lars Rahbek.