fbpx

Lindab udpeger digitaliseringschef

Ny digitaliseringschef skal sikre, at Lindab er med forrest i fremtidens digitaliserede byggebranche.

Thomas Axelsen bliver ny digitaliseringschef i Lindab. Han skal styrke virksomheden til fremtidig vækst og indfri digitaliseringens store potentiale.

 Thomas Axelsen har de seneste 21 år været hos Lindab først som IT-supporter og siden IT-chef. Ifølge Thomas Axelsen er det indgående kendskab til Lindab en absolut fordel i arbejdet med at udvikle organisationen. Det kræver nemlig tillid for at lykkes.

 – Det er ikke min rolle at være alle steder og vurdere, hvad jeg synes er smart, fordi jeg er digitaliseringschef. Det er min rolle at udfordre den vante tankegang, så hele organisationen flytter sig og får en mere digital mentalitet. Det gør jeg ved at praktisere kærlig provokation, hvor jeg spørger ind, lytter og stædigt udfordrer mine kollegaer til at se nye muligheder. Det er kun muligt, hvis man har tillid til hinanden, siger Thomas Axelsen.