Ny salgs- og projektrådgiver til Damixa

Søren Mejlby Behrens er ny mand hos armaturproducenten FM Mattsson Mora Group Danmark.

Sørens Mejlby Behrens er netop startet som salgs- og projektrådgiver hos armaturproducenten FM Mattsson Mora Group Danmark, der står bag brands som Damixa, FM Mattsson og Mora Armatur.

Hans fokusområde bliver VVS-installatører, grossister og større entrepriseprojekter i Københavnsområdet og på Sjælland og Lolland-Falster. Desuden skal Søren være med til at sikre, at de danskdesignede og skandinavisk producerede sanitetsprodukter bliver mere kendte og foretrukket i branchen.

Søren Behrens kommer fra en stilling som afdelingschef og salgs-konsulent hos AO Johansen. Tidligere har han også været hos Lemvigh Müller og Teamet ApS.

Søren får base på FM Mattsson Mora Groups kontor i Brøndby, hvor der både er showroom og undervisnings-faciliteter, og kommer til at indgå i FM Mattsson Mora Group Danmarks syv mand store landsdækkende salgsteam.

Søren er 40 år og bor på Christianshavn.