fbpx

Nye ansættelser hos Intego

Integos afdelinger i Kolding, Grindsted og Aalborg har ansat nye folk.

Carsten Johannsen er per 27. august 2018 ansat som serviceleder hos Integos mekaniske afdeling i Kolding. Han har de seneste 25 år været ansat som elektromekaniker i samme afdeling og har derfor et indgående kendskab til Integos forretning.

Bo Poulsgaard Hansen (billedet) er per 27. august 2018 ansat som serviceleder hos Integos mekaniske afdeling i Grindsted. Han kommer senest fra en stilling som produktionschef hos LSI A/S Lunderskov Stålindustri og har været ansat i en lignende stilling hos Rool Steel A/S.

Rasmus Skovsgaard Sørensen er per 1. september 2018 ansat som ny projektleder hos Integos automationsafdeling i Aalborg. Han er uddannet maskinmester, har en baggrund som elektriker og kommer senest fra en stilling som projektleder hos Strøm Hansen A/S.