fbpx

VVS’er vender tilbage til Unidrain

Christian Sommer er ansat som salgskonsulent hos Unidrain.

Unidrain har ansat Christian Sommer i en stilling som rådgiver og salgskonsulent.

Stillingen er ny, men det er matchet mellem Christian Sommer og Unidrain ikke. Den erfarne vvs’er har nemlig tidligere været ansat i virksomheden.

Fra 2015 til 2019 var Christian Sommer ansat i Teknisk Support i Unidrain, men blev sidenhen ansat som Area Sales Manager hos GF. Når han nu vender tilbage til Unidrain bliver det også i en salgsfunktion, hvor han skal være salgskonsulent på Sjælland og Bornholm.

– Jeg kender Unidrains produkter indgående, og de har en kvalitet, som jeg til fulde kan stå inde for. Det glæder jeg mig til at fortælle til kunder og samarbejdspartnere, fortæller Christian Sommer.