fbpx
23. februar 2020

OK20-forhandlinger på højtryk

Af: Anne Birkelund

Efter industriforliget er der for alvor kommet gang i OK20-forhandlingerne mellem TEKNIQ Arbejdsgiverne og forbundene.

Der bliver i øjeblikket arbejdet på højtryk for at lande de nye overenskomster. I denne uge er der planlagt møde med HK Privat den 24. februar, Dansk El-Forbund onsdag den 26. februar og Blik- og Rørarbejderforbundet fredag den 28. februar.

Forliget på industriområdet den 9. februar satte ekstra skub i forhandlingerne, og i løbet af den seneste uger har TEKNIQ Arbejdsgiverne haft møder med de Blik- og Rørarbejderforbundet, Dansk El-Forbund og Dansk Metal.

Læs også: En ansvarlig og moderne overenskomst

Senere vil der også være møder om de øvrige overenskomster med Teknisk Landsforbund, Dansk Metal og 3F.

Forhandlingerne skal munde ud i de nye overenskomster, der skal træde i kraft fra 1. marts 2020, og som blandt andet sætter rammerne for løn, arbejdstid, forhold under sygdom, barsel og pension.

På det øvrige overenskomstområde er der indtil videre indgået forlig mellem følgende:

  • Dansk Industri og CO Industri
  • Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening.
  • 3F og DI (transportområdet)
  • TEKNIQ Arbejdsgiverne og HK Privat

Læs også: Hvis parterne ikke bliver enige