fbpx
05. november 2018

Sikker sænkning af fremløbs- og returtemperatur

Af: Tekst: Michael Mast - redigeret af Lasse Andersen

Michael Mast gennemgår, hvordan man kommer sikkert i mål og undgår sure kunder, når fremløbs- og returtemperatur skal sænkes i et eksisterende radiatoranlæg.

I nogle tilfælde skal fremløbs- og returløbstemperaturen i et eksisterende radiatoranlæg sænkes. Det kan være på grund af ændrede temperaturer fra fjernvarmeforsyningen, der ønsker lavtemperaturdrift. Det kan også være, hvis man vil erstatte den tidligere varmeforsyning med en varmepumpe. Her giver en lavere fremløbstemperatur en bedre virkningsgrad (COP), og dermed mindre energiforbrug til varmepumpen. Også når man udskifter kedler til kondenserende drift, vil man ligeledes gerne have en lavere returtemperatur, da returvandet køler røggasserne, så vandet i disse kondenserer og afgiver varme til returvandet.

Konsekvensen af temperatursænkningerne vil være, at radiator- eller konvektoranlægget ikke vil kunne levere den samme effekt fremover. I nogle tilfælde vil varmeeffekten ikke længere være tilstrækkelig.

Når et radiatoranlæg projekteres og størrelsen på radiatorerne bestemmes, skal den nødvendige effekt findes. Dette gøres korrekt ved en varmetabsberegning i henhold til DS 418. I denne bestemmes varmetabet gennem konstruktionerne og ventilationstabet. Typisk tillægges ekstra 20 procent. Dette tillæg skal indeholde usikkerhed i beregningen og mulighed for at genopvarme bygningen efter natsænkning, da dette vil kræve ekstra ydelse.

Herefter skal radiatorernes størrelse findes, og dette gøres med udgangspunkt i den fremløbs- og returtemperatur, man ønsker at have i sit varmeanlæg.

Kigger vi på eksisterende anlæg, vil de tidligste anlæg, projekteret for 100 år siden, ofte være dimensioneret for 90/70, altså 90oC i fremløb og 70oC i returløb. Senere blev dette reduceret til 80/60, og da fjernvarmeforsyningerne begyndte at stille skrappere krav til afkøling af fjernvarmevandet, blev det reduceret til 70/40.

De nuværende krav i DS 469:2013 til rumopvarmning er en fremløbstemperatur på højest 60oC og en returtemperatur på højest 40 oC. Ved varmepumper og kondenserende kedler er kravet, at fremløbstemperaturen til rumopvarmninger er på højest 55 oC.

De angivne temperaturer vil ikke være den temperatur, anlægget kører med altid, men temperaturer ved den dimensionerende udetemperatur på -12oC. Da nyere varmeanlæg skal have udetemperaturkompensering, vil fremløbstemperaturen blive reguleret i forhold til udetemperaturen.

Konsekvensen ved at sænke temperaturene eller rettere middeltemperaturen vil være, at effekten bliver lavere, og ofte væsentligt lavere.

 

Et eksempel på en radiator (Hudevad plan 1000 x 500 x 60)

FremløbstemperaturReturløbstemperaturEffekt
oCoCW
90701020
8060802
7040501
6035364
5030239

Bemærk for konvektorer at ved meget lave temperatursæt (for eksempel fremløbstemperatur på 50oC) kan de opgivne effekter være misvisende. Dette er beskrevet i DS 469 således: Lave konvektorer kan have en væsentlig lavere varmeydelse ved lavere vandstrøm eller fremløbstemperatur, end det fremgår af prøvningen ved standardbetingelserne og omregning i henhold til DS/EN 442.

På trods af hvad der står skrevet ovenfor, er der sikkert mange, der har sænket temperaturene på varmeanlæg, uden at det har givet problemer. Er dette tilfældet, kan det skyldes flere ting. En mulighed er, at varmetabet nu er mindre end det, radiatorerne er dimensioneret for. Dette er ofte, fordi bygningen er blevet efterisoleret, vinduer er blevet udskiftet, og der er måske etableret ventilation med varmegenvinding. Derfor havde radiatorerne inden temperaturændringerne en overkapacitet i forhold til det nuværende varmetab. Denne overkapacitet kan variere fra rum til rum, alt efter hvor store for eksempel vinduerne er.

En anden mulighed er, at radiatorerne fra start har været overdimensioneret. Som tidligere nævnt tillægges som regel 20 procent, så allerede her er der lidt ekstra kapacitet. Men i mange tilfælde kan andre parametre end varmetabet have haft en betydning for valg af radiatorstørrelse. Det kan være, at man har valgt en større radiator, fordi den passede til bredden af vinduet og dermed tager kuldenedfald og kuldestråling. Det kan også være, at radiatorerne er dimensioneret efter en ”metode”, man kan finde på forskellige hjemmesider, hvor man kan købe radiatorer, og der for eksempel skrives: ”Denne radiator kan opvarme et rum op til 30m2”. Jeg forestiller mig, at disse leverandører må have valgt størrelser til den sikre side og for bygninger med et stort varmetab.

En tredje mulighed er, at bygningen ikke ventileres som forudsat. Det vil ofte være en forudsætning, at bygningen ventileres naturligt eller med mekanisk udsugning, svarende til at luften udskiftes en halv gang i timen. Og uden varmegenvinding skal radiatoranlægget opvarme luften fra udetemperatur til rumtemperatur. En tætning af bygningskonstruktionerne vil også reducere infiltration (udeluft der strømmer ind i bygningen gennem utætheder) og exfiltration, (indeluft, der strømmer ud af bygningen gennem utætheder), hvor udeluften igen skal opvarmes af radiatoranlægget.

Men hvis man ønsker at ændre på temperatursættene, er det sikreste at finde ydelserne på de monterede radiatorer ved det ønskede temperatursæt og foretage en varmetabsberegning af rummene, hvis denne ikke findes i forvejen.

Hvis temperaturerne på radiatorerne ændres, og radiatorerne er underdimensioneret, vil dette kunne konstateres på flere måder. Det kan være, at rummene ikke kan opvarmes til den ønskede temperatur, og derfor fryser beboerne. Der vil også ske det, at radiatortermostatventilerne vil øge vandflowet igennem radiatorerne. Dermed når radiatorerne ikke at afkøle vandet som ønsket, men middeltemperaturen stiger, og den ønskede rumtemperatur kan alligevel opnås. Men nu er temperatursættet og vandflowet anderledes, og dermed kan det give problemer for varmeforsyningen og måske rør og pumpe. Der er også den mulighed, at automatikken eller kunden selv hæver fremløbstemperaturen, hvis det er muligt. Igen kan det give problemer for varmeforsyningen. Varmepumper kan ikke levere tilstrækkelig effekt, når udetemperaturen kommer tæt på dimensioneringstilstanden, og virkningsgraden vil være lavere end forventet. Under alle omstændigheder vil man have en utilfreds kunde. Løsningen vil være at udskifte radiatorerne til nogle med en større effekt end de eksisterende, eller at nedbringe varmetabet ved efterisolering, tætning og/eller vinduesudskiftning.

Det er måske værd at nævne, at hvis ændringerne på temperatursættene og varmeforsyningen sker som en del af en energirenovering, så er det vigtigt at aftale tydeligt med kunden, hvilke forudsætninger der er for beregningen af bygningens fremtidige varmetab. Og gøre det klart, at det er en forudsætning, at alle de energibesparende tiltag rent faktisk udføres som planlagt. Det kunne tænkes, at der foretages ændringer i en sparerunde.