fbpx
07. december 2020

Strammere restriktioner træder i kraft

Af: Anne Birkelund

Mandag annoncerede statsministeren, at coronarestriktionerne bliver skærpet i 38 kommuner. Få overblik over hvad det betyder for installationsbranchen.

Statsminister Mette Frederiksen annoncerede mandag en række skærpede coronarestriktioner for i alt 38 kommuner. Det betyder blandt andet, at de ældste folkeskoleelever og elever på ungdomsuddannelserne sendes hjem indtil 3. januar.

Samtidig forlænges de allerede gældende regler om blandt andet social kontakt frem til 28. februar.

Læs mere her

Læs om lærlinge og AMU-kursister på erhvervsskoler her

 

Nordjyske hjælpepakker er nu godkendt af EU
De midlertidige ordninger om lokal lønkompensation og pendlerlønkompensation er nu blevet endeligt godkendt. Det betyder blandt andet, at kravet om, hvor stor en andel af medarbejderne, der skulle benytte pendlerordningen, er bortfaldet. Fristen for at søge om kompensation er 24. december 2020.

Læs mere her

 

Bodspulje til bygge- og anlægsarbejder er åbnet
Der er nu åbnet for den særlige bodspulje til byggebranchen i forbindelse nedlukningen i Nordjylland. Puljen er øremærket virksomheder, der har fået pålagt bod eller dagbøder pga. forsinkelser i arbejdet som følge af restriktionerne.

Læs mere her