fbpx
02. marts 2020

Tilskudsordning smækker kassen i før tid

Af: Michael Degn

Selvom Energispareordningen på papiret fortsætter året ud, så er kassen i realiteten ved at være tom. Installationsvirksomhederne har indtil den 31. marts, hvis de vil være sikre på at få tilskud.

Det er med at få rubbet neglene, hvis man som installationsvirksomhed har en del opgaver med energioptimering ude at hænge hos kunderne. I løbet af de seneste måneder er det tilskud, der kan opnås via Energispareordningen, skrumpet gevaldigt ind, og med udgangen af marts måned er det helt slut. Her lander tilskuddet til de grønne løsninger på et stort rundt nul, da puljerne reelt er tømte.

– Derfor skal man forventningsafstemme med sine kunder, om man kan blive færdig eller ej til den tid. Opgaverne skal være realiseret ude hos kunden og faktureret senest den 31. marts, så det er altså ikke nok at have opgaverne i pipeline, siger Jesper Veilstrup, rådgivningschef hos Energy Solution A/S.

Læs også: Tilskudsstop koster kunde 150.000 kroner

Firmaet står for den praktiske håndtering af energisparetilskud for TEKNIQ Arbejdsgiverne og flere andre aktører i markedet. Udviklingen er gået stærkt de seneste måneder og faktisk har flere andre konkurrenter allerede smækket kassen i.

– Ordningen fortsætter på papiret året ud, men virkeligheden er, at vi er nogle af de sidste. Mange af vores konkurrenter har allerede lukket ned ved udgangen af sidste år, forklarer Jesper Veilstrup.

Han forventer heller ikke, at installationsvirksomhederne vil få det hårdeste rap over fingrene, når pengekassen smækker i. Her skal man ifølge ham kigge mod de store forsyningsselskaber, der kan komme i en slem økonomisk kattepine, hvis de ikke har helt har styr på deres ’pipeline’ af opgaver.

– Det er et kapløb om at få kørt opgaverne igennem. Vi kommer helt sikkert også til at høre historier om nogle, der sidder med kontrakter, de ikke kan honorere. For dem vil det måske være billigere at købe advokathjælp til at komme ud af kontrakterne, siger Jesper Veilstrup.

 Kritik og klimakamp

Energispareordningen begyndte i 2006 med et mål om at få danske boligejere og virksomheder til at spare på energien. Det gav pote på resultatsiden, hvor sparemålene blev fordoblet i 2010 og igen i 2013. Alene elnetsselskabernes besparelser oversteg på papiret Esbjergs årlige elforbrug. Men samtidig voksede kritikken på baggrund af indikationer om snyd med ordningen. Det udløste en sønderlemmende kritik fra statsrevisorerne i 2017, og året efter gav politikerne dødsstødet til energispareordningen i sin nuværende form. I 2020 løber den ud, men allerede nu bliver markedet for energibesparelser sat i stå. Kunderne holder nemlig igen indtil de nye tilskudspuljer åbner, og virksomhederne kan ikke give tilbud, så længe man ikke kender den nye tilskudsordning, der efter planen skal afløse den eksisterende ved årsskiftet.

Læs også: Energispareindsatsen er på vej ind i nødsporet

Hos TEKNIQ Arbejdsgiverne mener underdirektør Simon O. Rasmussen, at opbremsningen i energispareindsatsen direkte modarbejder regeringens målsætning om at mindske udledningen af CO2 med 70 procent i 2030 i forhold til niveauet i 1990.

– Danmark gør for lidt for at reducere energiforbruget, og energibesparelser kommer ikke af sig selv. Derfor er det så vigtigt, at politikerne holder kæden stram. Med dette stop får vi blot endnu mere travlt med at nå EU-kravene i 2030. Og i modsætning til hvad mange tror, så er Danmark langt bagud på målopfyldelsen – faktisk vil vi i 2030 mangle 70 procent af målsætningen, hvis vi ikke skruer op for indsatsen. Dermed ligger vi på niveau med lande som Rumænien, siger Simon O. Rasmussen.

Lang vej til målet

En rapport fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet understreger, at der er nok at tage fat på. Med de nuværende støtteordninger til energirenoveringer når Danmark nemlig kun en mindre del af 2030-målsætningen. Det årlige sparemål på 0,8 procent af energiforbruget skal rent faktisk hentes hjem 55 gange på 10 år for at nå hele vejen til målet, viser beregningerne.

– Så der er brug for flere og stærkere indsatser på energispareområdet. ­­Vi har blandt andet peget på at bruge BoligJob-ordningen mere aktivt. Det er en relativt enkel administrativ løsning, som i øjeblikket mangler et grønt sigte. Der er behov for at dreje ordningen mod de grønne initiativer, at løfte fradragsgrænsen og udvide ordningen, så man ikke kun kan trække arbejdsløn fra, men også skal kunne trække materialeudgifter fra, siger Simon O. Rasmussen, der også gerne så mulighed for at overføre ubrugte fradrag fra et år til det næste.

Læs også: Boligejerne har brug for en grøn gulerod

Energispareordningen har været kritiseret for at blive misbrugt, og derfor er det i orden at lave nye ordninger, men det må ikke sætte alt på pause, mener han. Men det er netop, hvad der sker i øjeblikket, hvor alle både installatører og andre aktører må vente på de nye regler, før de kan tage nye opgaver ind.

– Danmark har brug for stærke energispareordninger.  Vi er selvfølgelig enige i, at man skal undgå snyd, men risikoen for snyd må ikke sætte energirenoveringer i stå, som det sker nu – i en tid, hvor vi har rygende travlt for at nå vores EU-forpligtelser, siger Simon O. Rasmussen.

Den nye Energispareordning træder i kraft 1. januar 2021, men indtil videre er der ikke meldt noget konkret ud om indholdet af den nye ordning.