28. januar 2019

VE-installatører skaber størst kundetilfredshed

Af: Andreas Ebbesen Jensen

Foto: Arkiv

Forbrugerne er sikre på at få en varmepumpe, der fungerer optimalt, hvis de benytter sig af en VE-godkendt installationsvirksomhed. Det viser en ny undersøgelse.

Hvis man som forbruger vil være på den sikre side, når man skal have installeret en varmepumpe, er det en rigtig god idé at benytte en VE-godkendt installationsvirksomhed. Det viser en ny undersøgelse, som Green Lab Brugerinnovation har udarbejdet på baggrund af svar fra 200 danske husejere, der netop har fået installeret en varmepumpe.

60 procent af dem, som har benyttet en VE-installatør, svarer, at varmepumpen fungerer som forventet, mens de resterende 40 procent svarer, at varmepumpen fungerer bedre end forventet.

Der er en vis logik i det resultat, mener Simon O. Rasmussen, der er underdirektør i TEKNIQ.

– VE-ordningen eksisterer netop for at sikre, at varmepumpeinstallationer udføres optimalt. Og det viser undersøgelsen jo også tydeligt er tilfældet. De VE-godkendte installatører er de eneste, som opnår 100 procent kundetilfredshed i undersøgelsens besvarelser, konstaterer han. (Se figur nederst)

Energistyrelsens hjemmeside findes listen over alle VE-godkendte installatørvirksomheder i Danmark. 40 af disse er godkendt til installation af varmepumper og jordvarmeanlæg og er altså eksperter på netop dét område.

Læs også: Hver tiende varmepumpe installeres med fejl