11. juli 2018

Virksomheder og lærlinge skal insistere på deres ret til selv at vælge uddannelse

Af: Mikkel Svinth Rødgaard

Foto: Joachim Rode

Den snart tre år gamle elektrikeruddannelse er kommet godt fra start. Men for at succesen skal fortsætte er det afgørende, at virksomheder og lærlinge holder fast i deres valg af moduler. Det er den klare opfordring fra TEKNIQs underdirektør Tina Voldby.

Den nye elektrikeruddannelse fylder snart tre år, og det vil sige, at den første generation af elektrikerlærlinge er i gang med de nye moduler, de har valgt.

”Du bestemmer selv” står der på forsiden af www.elektrikeruddannelsen.dk, og det er hele meningen. Der er 28 forskellige moduler at vælge imellem for virksomhederne og de kommende elektrikere, og den ny uddannelse skal skabe et udbud af elektrikere med meget mere specialiserede og forskellige kompetenceprofiler. Målet var og er at skabe en tidssvarende uddannelse, som matcher branchens og den enkelte virksomheds behov. Og alt tyder på, at man er særdeles godt på vej, mener Tina Voldby, underdirektør i TEKNIQ:

– Vi har overladt det til virksomheder og lærlinge selv at bestemme, hvad det er for nogle kompetencer, de har brug for, så vi på den måde kan få uddannet flere elektrikere inden for nogle mere specielle områder. Det var tidligere sådan, at 87 procent af samtlige uddannelsesaftaler lå på ét speciale, installationsteknik, mens der lå meget få uddannelsesaftaler på automation, kommunikation og intelligente bygningsinstallationer, som jo lige netop er der, hvor al væksten i branchen er, siger Tina Voldby og fortsætter:

– Vi kan konkludere, at den ny uddannelse er en succes, og det ser ud, som om vi har ramt helt rigtigt. Det kan vi blandt andet se ved, at virksomhederne og lærlingene nu i langt højere grad vælger moduler, som før lå på de små specialer, siger hun og glæder sig over, at både virksomheder og lærlinge ser ud til at gribe mulighederne for at få en mere specialiseret elektrikeruddannelse.

Succesen skal køres hjem

Men bolden er ikke helt i mål endnu, for TEKNIQ oplever, at der er medlemsvirksomheder, som henvender sig med eksempler på, at skolerne forsøger at påvirke virksomhedernes og lærlingenes valg af moduler. Det kan for eksempel foregå ved, at nogle skoler taler med lærlinge, som har valgt moduler på andre skoler, i håb om at få dem til at ændre mening. Nogle virksomheder har sågar oplevet at modtage et brev fra skoler, hvor modulvalget er ændret på skolens initiativ, og der er eksempler på skoler, der anbefaler ’trådte stier’, hvor et begrænset udvalg af moduler på forhånd er sammensat, som skolens bud på en optimal løsning til lokalområdet.

Og det er ikke meningen. Modulvalg skal altid foretages ud fra virksomhedens aktuelle og fremtidige forretningsområder og lærlingens interesser. Derfor:

– Hold nu fast i, at det er jer, der bestemmer, hvilke kompetencer der er brug for i jeres virksomhed, og hvad lærlingen har lyst til. Den skole, lærlingen er tilmeldt, har pligt til at sørge for, at lærlingen kommer på det valgte modul på en anden skole, siger Tina Voldby.

Faldgruber for succesen

TEKNIQ anerkender imidlertid også, at den nye uddannelse udfordrer skolen på mange parametre, på planlægning, på udstyr og på faglige kompetencer. Den meget brede vifte af moduler stiller også store krav til skolerne, som ikke kan eller bør udbyde samtlige 28 moduler, hvis det står til TEKNIQ.

– Når en skole tidligere kun kunne uddanne lærlingene inden for ét speciale, så er det ikke svært at regne ud, at den ikke kan udbyde alle 28 moduler. Det har skolen ikke kompetencer eller ressourcer nok til, og de har heller ikke en tilstrækkelig volumen af lærlinge, siger Tina Voldby.

Skolerne må derfor indstille sig på, at der er nogle ting, de selv kan og andre, hvor lærlingene må rejse til en skole et andet sted i landet. De skal kort sagt koncentrere sig om at udvikle en faglig profil med høj kvalitet, som kan tiltrække lærlinge fra hele landet i stedet for at forsøge at holde på lærlingene i lokalområdet:

– Skolerne skal vænne sig til, at de er nødt til at sige: Okay, hvor er det vi har vores spidskompetencer, og hvad efterspørger virksomhederne mest i vores lokalområde? Så det handler også om dialog med det lokale erhvervsliv. Det ville naturligvis være tåbeligt at tilbyde offshore-moduler i Midtjylland, hvor der sikkert ikke er ret mange virksomheder, som har brug for særlige offshore-kompetencer. Skolen skal simpelthen sætte sig ned og finde ud af, hvor den har sin ’core business’, hvad der passer sammen med andre uddannelser, og hvor de kan skabe et ordentligt fagligt miljø med nogle enormt kompetente lærere, siger Tina Voldby.

Ikke alle skoler har taget ordentlig stilling til de nye udfordringer og muligheder, som den nye uddannelse medfører, mener Tina Voldby, som understreger, at hun ikke er ude på at hænge skolerne ud – skolerne og TEKNIQ er på en fælles mission, som begge parter skal gøre alt for lykkes.

– For at succesen bliver kørt helt hjem, så er det vigtigt, at virksomheder og lærlinge holder fast i deres valg af moduler. For det er den eneste vej til at sikre, at skolerne bliver mere bevidste om, hvad det er, de kan og vil tilbyde, og hvor det er, de måske kan skille sig ud. Vi synes, det er ekstremt fornuftigt, hvis skolerne faktisk får et brand og udvikler en klar faglig profil, siger hun.

Mange flere hylder at vælge mellem

Ole Bech er kvalitet- og uddannelsesleder i SIF Gruppen, og han er samtidig ansvarlig for den store sjællandske installationsvirksomheds mange lærlinge. SIF Gruppen har et stort forretningsområde og har derfor brug for mange forskellige kompetencer.

– Det er blevet en meget mere alsidig uddannelse, og det er vi jo ganske tilfredse med. Der er blevet mange flere hylder at vælge imellem, som passer til de kompetencer og specialer, som vi har her i huset. Det er der ingen tvivl om. Vi har meget nemmere ved at præge den enkelte elevs uddannelse. Før var det stort set det samme, de blev uddannet i hele vejen igennem, siger han.

Han har kun oplevet få problemer i forhold til skolernes evne til at levere de mange forskellige moduler, som SIF Gruppens lærlinge har valgt. Men han kan godt forstå, at uddannelsen ikke mindst har været en omvæltning for uddannelsesinstitutionerne – specielt i forhold til planlægning og afvikling af de mange forskellige moduler. Men for ham og SIF Gruppen er det ret optimalt.

– Vores filosofi har altid været, at det er bedre at uddanne vores egne færdige montører, end at gå ud og finde dem færdige. For det kan man ikke, siger Ole Bech og fortæller, at det er blevet meget nemmere nu med den ny uddannelse.